1. Kølstrup Kirke.
Kirken er fra omkring år
1200. Kirken er åbent hver dag hele ugen fra morgen til aften.
2. Degneløkkevej nr. 58.
Oprindeligt et
statshusmandsbrug, udstykket fra Præstegårdens omkring år 1930. Nu er det en
driftig kvæggård. Den sidste gård i sognet, hvor der er køer, der bliver
malket. Det oprindelige stuehus er lavet af sten, som ejeren selv støbte i
cement.
3. Degneløkkevej 71.
Det ældste af huset er
tilbage fra 1700 tallet. Tidligere fungerede huset som et lille landbrug. To
generationer fra stedet har efter hinanden været værter i Kølstrup
Forsamlingshus. August Johansen fra 1931 til 1944 og Ejner Johansen fra 1944
til 1979.
4. Degneløkkevej 86.
Også et statshusmandsbrug,
udstykket fra Præstegården omkring år 1930. Som man kan se, er der ikke sket
ændringer siden stedet blev bygget.
5. Kejrup.
Kejrup er én af de ældste
gårde i sognet. Gården omtales allerede i 1300 tallet. Omkring år 1400 var
gården i nogle år ejet af Dronning Margrethe den Første. I alt var den krongods
i 180 år. Oprindelig bestod gården af selve gården samt 5 fæstegårde spredt
rundt omkring. Gården drives kvægløst.
6. Ladbystien.
Den nuværende Kertinge sti,
følger det første stykke ad Degneløkkevej og ind i skoven, den gamle Ladbysti.
Denne sti gik videre til Ladby, som navnet siger. Her gik skolebørn og
kirkegængere, når de skulle fra Ladby og til skole og kirke i Kølstrup. Stien
gik gennem flere marker med løsgående kvæg. Og børnene var ikke så glade, da de
jo skulle ind på markerne på kvæget gik. De har nok løbet noget stærkt tværs
over markerne en del gange.
7. Mosegård.
Gården er en udflyttergård
fra omkring 1800. Oprindelig lå den i selve Kertinge by. Markvejen fra Mosegård
til Kertinge, som stien følger, er den oprindelig vej til Mosegård. I området
omkring Mosegård har der i gamle dage været tørvemoser.
8. Omkring Gadekæret.
Gadekæret blev oprindelig
brugt som branddam. Gennem mange år har der været en andalaug, hvor de
omkringboende har investeret i ællinger, som ved efterårstid, så er blevet
slagtet.
9. Kertinge Bygade 11.
Gennem tiden har det lidt
specielle udformede hus været brugt til forskelligt. Først som frugtlager og
frugthandel. Dernæst som bageri indtil ca. 1971. Dernæst var det
cykelforretning i nogle år. I dag huser dele af bygningen en keramikforretning.
10. Kertinge Bygade 13.
Denne gamle firlængede gård
er fredet. Sammen med gadekæret er
gården et af de mest yndede motiver til billeder. Det ældste er fra 1700
tallet.
11. Kertinge Bygade 18.
Gården hedder Langhavegård og
det ældste er fra begyndelsen af 1800 tallet. Laden er fra omkring 1903.
Murstenene, der er brugt, er hentet på Kejrup Teglværk, som i tiden omkring år
1900 producerede et væld af mursten. Læg især mærke til de mange inskriptioner
i muren ud mod vejen. Flere navnetræk går mange år tilbage i tiden. Siden 1795
har den samme slægt boet på gården. Og i øjeblikket er det syvende generation.
12. Kertinge Bygade 23.
Birkemosegård. Midt i 1930
erne den gamle gård. Så alt er blevet nybygget fra den tid. I tidligere tid var
det en slægtsgård, hvor mange af mændene var Sognefoged.
13. Kertinge Bygade 38.
Kertinge Brugsforening. Den
lå oprindelig på den modsatte side af vejen i nr. 33. Den nuværende bygning er
fra 1920 og fungerede som brugs indtil 1987. Derefter var der
købmandsforretning nogle år. Nu er der indrettet private lejligheder. Bemærk de
gamle bogstaver fra brugsens tid på facaden.
14. Kertinge Bygade 45
Dette hus blev brugt i nogle
scener fra filmen Kapgang, der blev indspillet i Kerteminde kommune. Filmen er
fra 2014. I mange år husede bygningen en installatørforretning.
15. Kertinge Bygade 79.
Kølstrup Sogns gamle
elektricitetsværk. Bygningen er tegnet af professor Iver Bentzen. Værket
fungerede fra 1910 til 1956. Senere har det været smedje og mekanikerværksted.
16. Kølstrup Forsamlingshus
Efter mange års diskussioner
mellem partierne Højre og Venstre, om der skulle bygges et fælles
Forsamlingshus, blev det til sidst vedtaget og bygningen
blev indviet i 1896. Og bygningen fungerer stadig som Forsamlingshus.
17. Ulriksholm
Over vandet fra
Forsamlingshuset og kirken er der flot udsigt til Christian den Fjerdes gamle
slot, Ulriksholm. Den blev bygget til den søn, han fik med Vibeke Kruse, Ulrik
Christian Gyldenløve.
Slottet er bygget i 1636, og
der er gode muligheder for rundvisning.