Folder nummer 106

Folder nummer 105

Lokale kunstnere fortsat.

I rækken af lokale kunstnere vil vi denne gang skrive om maleren Alfred Simonsen. Han blev født i Kølstrup den 16. december 1906 som søn af Hansine og Thomas Simonsen, faderen var født i Ajstrup Aalborg amt, som voksen flyttede han til Fyn og blev gift med Hansine Nielsen Kølstrup. Hendes familie havde boet på ejendommen siden 1750. Tidligere lå huset oppe i enden af Kølstrup Bygade, men omkring 1800 flyttet til den nuværende adresse Ulriksholmvej 27.

På billedet til højre ses familien uden for huset ca. 1912.Fra venstre ses. Alfred Simonsen, søster Astrid, Mormor Karen. søster  Sigrid, mor Hansine, far Thomas Simonsen.

I 1920 kom han i malerlære hos teatermaler Lorentzen i Odense. I læretiden arbejdede han som dekoratør på Odense Folketeater. I 1926 kom han på Kunstakademiet i København, hvor en af lærerne var professor Sigurd Wandel

I sine unge år fandt Alfred Simonsen mange   af sine motiver i egnen omkring Korup, Villestofte og Svanninge.

Simonsen var i 1928 på studietur i Tyskland, året efter var han i Spanien, her havde han selskab af maleren Karl Bovin, de to bevarede en nær kontakt hele livet. Alfred Simonsen knyttede sig i Akademiårene især til Erik Raadal Karl Bovin. Gennem sit venskab med Ernst Syberg havde han forbindelse til kredsen af Fynbomalere. Han delte deres interesse for landskabsmaleriet og flere af hans motiver stammer fra Korup og Svanninge.

Han udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1930, herefter på Charlottenborgs Forårsudstilling. Også i udlandet var han med på udstillinger bl. a. i Helsingfors, Tjekkoslovakiet, Oslo og andre steder.

Sammen med andre kunstnere bl. a. Odsherred malerne stiftede han kunstner- sammenslutningen ”Corner”. Også lokalt havde han arbejde, sammen med maleren Gudrun Lorentzen udsmykkede han restaurant Franck A i Odense med motiver fra H. C. Andersens eventyr.

Alfred Simonsen foretog flere udlands-rejser. 1928 Tyskland, 1929-30 Spanien og Mallorca, 1934 til Østrig sammen med Erik Raadal og Ernst Syberg, han blev syg og måtte rejse hjem, kort efter døde han i Odense den 12. april 1935. Han blev begravet på Assistent Kirkegård.

Han nåede kun at lave 35 malerier og en del grafik, det meste findes på museer rundt om i landet. Bl. a. Fyns Kunstmuseum.

Folder nummer 104

Folder nummer 103

Mød arkitekturfotograf Kirstine Mengel

Jeg er arkitekturfotograf Kirstine Mengel. Jeg arbejder med at
skabe rum og indfange linjerne i arkitektur, design og interiør.
Stilen i mine fotografier er præget af visuel ro og renhed, lys og
minimalisme. Jeg er dybt fascineret af at visualisere arkitekturen
og at arbejde sammen med arkitekter og tegnestuer. Jeg synes,
arkitekturen er interessant – og vigtig – for os alle sammen.

VUNDET INTERNATIONALE PRISER
På det seneste har jeg vundet en række internationale fotopriser
for mine billeder af trapper. Her er det særligt det grafiske og
nordiske, der er blevet bemærket. At jeg fortæller en visuel
historie igennem det rum, jeg skaber i mine fotografier.

NATUR OG BYENS LIV
Jeg finder inspiration til mit arbejde på mine daglige ture i det
naturskønne område, hvor jeg bor. For mig er både naturen og
byens liv vigtige i mit arbejde. Mit lyse fotostudie ligger ved
havnen i Odense. Her fra rejser jeg rundt i Danmark, og resten af
verden, for at arbejde. På den måde kombinerer jeg min
interesse for naturen med byens liv.

PASSION FRA BARNDOMMEN
Jeg har mere end 20 års erfaring som professionel fotograf. Min
fascination af fotografi og arkitektur stammer fra min barndom.
Jeg er nærmest vokset op i faget. Min mor var selvstændig
fotograf, og vi havde mørkekammer hjemme. Jeg fik af og til lov
at komme med hende på opgaver, og der fik jeg nok interessen.
Indtil jeg var i starten af 20’erne havde jeg slet ikke overvejet
selv at blive fotograf. Jeg ville læse dansk på universitetet. Men

fotografiet fulgte mig, og når jeg tænker efter, så lavede jeg

fotoprojekter i alle større projektopgaver i både folkeskole og på

gymnasiet. Jeg har været i lære som reklamefotograf hos Schiller

og Co i København. Det var et stort hus, og der lærte jeg noget
inden for de fleste genrer af professional fotografi. Det har givet
mig en fantastisk ballast i alt, hvad jeg laver i dag.

Se mine billeder på www.kirstinemengel.dk
instagram @kirstinemengel

BLÅ BOG
Født i Odense 1973
Vokset op i Kerteminde og gik på Kerteminde Egnens Friskole.
Tog studentereksamen fra Odense Katedralskole i 1993
Uddannet fotograf i 1999, hvor hun i elevtiden arbejdede hos
Schiller & Co i København.
"Arveligt belastet", idet moderen, Lone Mengel, også var
fotograf. Faderen, Torben Pedersen, drev i mange år Stjerne
Stilladser, som han solgte i 2004.
Har vundet to internationale priser i 2018.
Hendes arkitekturfotografier af trapper indbragte i juni 2018
bronze i den internationale fotokonkurrence Le Prix de
Photograhie, Paris. De samme trappefotografier får hun en
andenpræmie for i International Photographers Awards i
kategorien "Arkitektur og interiør". Prisen blev overrakt i New
York, oktober 2018.

Folder nummer 102

Lidt om Digterpræsten Kaj Munk.

Som tidligere nævnt og nævnt på bagsiden går vores udflugt i år til Vedersø og til Kaj Munks gamle Præstegård, der nu er bygget om til et museum for Munks liv og virke i de næsten tyve år, han fungerede som sognepræst i Vedersø Sogn.

Kaj Munk blev født den 13. januar 1898 i Maribo, og blev dræbt af tyskerne i Hørbylunde den 4. januar 1944, lige knap 46 år gammel.

Hans far var garvermester, men han døde allerede, da Kaj Munk var halvandet år. Moderen døde, da lille Kaj var 5 år, hvorefter han blev adopteret af sin mors kusine Marie og hendes mand, Peter Munk, hvor Kaj fik sit nye efternavn.

Som barn var Kaj Munk skrøbelig, og ingen regnede med, at han ville blive særlig gammel, derfor er der på forældrenes gravsten plads til, at den lille Kaj kunne få sit navn med. Men Kaj overlevede barndommen og ungdommen og blev en utrolig produktiv forfatter med et væld af digte, teaterstykker og et utal af kronikker og skrivelser i landets aviser. Han blev en meget ivrig debattør.

Det første skuespil skrev Kaj Munk som kun 19 årig i 1917. Stykket fik rosende omtale, men blev dog ikke opført nogen steder.

Kaj Munk ville gerne være gået digtervejen, men hans strengt religiøse og meget viljestærke adoptivmor besluttede dog, at han skulle være præst. Og fire års læsning fik han firbolig på Regensen, hvor han også blev udnævnt til Klokker. Klokkertitlen betød, at han blev leder af de mange studerende på Regensen.

Kaj Munk blev Sognepræst i 1924 og søgte embedet i Vedersø – helt ude i det vestjyske. Og som hans adoptivmor sagde: Så kunne du lige så godt have fået embede på Mars, så langt væk fra Lolland syntes, hun det var.

De første fem år boede han alene i Præstegården. Indimellem havde han dog en husbestyrerinde til at stå for maden.

Til Det kongelige Teater indsendte han sit store skuespil: En Idealist om Kong Herodes. Det var dog i første omgang en for stor opgave for teatret, der bad han om at skrive et skuespil om almindelige bønder og deres tro.

Og så 6 dage skrevet Kaj Munk så sit mest berømte skuespil Ordet, som blev opført på Det kongelige Teater. Og er blevet opført et utal af andre steder. Så sendt som for nogle år siden også i Odense.

Af andre skuespil af Kaj Munk kan nævnes: I Brændingen, Cant, De Udvalgte, Egelykke, Niels Ebbesen og Før Cannae.

I slutningen af 30 erne var Kaj Munk, den digter, der havde flest opførelsen på de danske teatre, ligesom han hvert år også blev spillet i Norge, Sverige og Finland.

Som så mange andre i 30 erne så også Kaj Munk op til de nye politiske ledere i Italien og Tyskland. Der skete en positiv udvikling i de lande, mente Kaj Munk. Indtil han indså konsekvenserne. Nemlig diktaturets umenneskelighed og især også forfølgelserne af jøderne i Tyskland og andre lande.

Kaj Munk skrev teaterstykker vendt mod de to diktatorer -  Sejren og Han sidder ved Smeltediglen, som var rettet mod de voldsomme jødeforfølgelser.

Nytårsdag 1944, 3 dage før han blev dræbt af tyskerne, holdt han en meget speciel gudstjeneste i Vedersø kirke. Han var ikke iført præstekjole og gik ikke på prædikestolen, men stående under korbuen, sagde han blandt andet:

”Jeg ved, at jeg nu i måneder ikke har lagt mig til ro nogen aften uden at tænke: Kommer de efter dig i nat? Og den tanke er ikke morsom for én, der elsker livet, har nok at gøre i sin gerning og er glad for sin kone og sine børn. Men jeg er nødt til at sige, at det bliver aldrig kristen gerning at hjælpe tyskerne med at bygge fæstningsværker mod englænderne, for at vort eget land så længe som muligt kan holdes i trældom og underkuelse. Og det bliver ikke kristen gerning for dyre penge at sælge til tyskerne de æg og det flæsk, som vore egne stakler i byerne har så hårdt brug for. Det bliver aldrig kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed.” 3 dage senere blev Kaj Munk hentet fra Vedersø Præstegård og skudt.

Knud Erik Kristensen

Folder nummer 101

OKMJ 14 på Kølstrup station.

Fra Arkivets gemmer:

OKMJ nr. 14.

I det følgende vil vi fortælle om det legendariske Lokomotiv Nr.14.

Den store jernbanelov af 1894 indeholdt en bane fra Kerteminde til enten Odense eller Ullerslev. Odense vandt og den 4. april 1900 blev Odense- Kerteminde- Dalby Jernbane indviet. Fra ”Vulcan” i Maribo. Blev der leveret 2 små damplokomotiver, 5 personvogne og 10 godsvogne. Topfarten var 45 km. i timen, vægten fuld lastet 19. tons.   OKDJ nr. 1 fra Vulcan

Den daglige drift var med 4 tog i hver retning.

Omkring år 1900 steg dyrkningen af sukkerroer meget og lokomotiver og godsvogne var for små, man havde i 1903 købt endnu et lille lokomotiv i Maribo men det slog ikke til.

Hos Lokomotivfabrikken Henschel undt Sohn i Kassel, bestilte man et større lokomotiv, det blev leveret i 1910 og fik nr: OKDJ 4. Da banen blev forlænget i 1914 fik den nr: OKMJ 14.

Fagfolk påstår, at det var et af de mest vellykkende og smukkeste lokomotiver ved de danske privatbaner.

Teknik: Vægt 38 ton, 1 ton kul

4 m3 vand. Hastighed 75 km.

Mange ældre kan endnu huske

Hvordan den i røg og damp

Transporterede sukkerroer til

til fabrikken i Odense og

Affald med retur.

Gennem så mange år kunne uheld og ulykker ikke undgås. Den værste indtraf i 1928. Den 21. november 1928 kunne snedkermester Lars Andresen Madsen og hans hustru Hansine, født Walther. Hundslevgyden 11 fejre deres sølvbryllup. Aftenen før kom naboer og venner for at pynte æresport. Hansine som ventede en pakke fra Odense løb over på stationen for at hente den. På vej tilbage blev hun ramt af Nr.14. Alvorlig kvæstet blev hun kørt til Odense sygehus, men døde et par timer senere.

Da OKMJ blev nedlagt 1966 blev ”Nr 14” sammen med en hel del andet materiel kørt til H.J. Hansen. 2 privatmænd fra Odense købte lokomotivet, der blev kørt til Maribo og senere til Viborg.

I 1972 købte Nordsjælland Veteranjernbaneklub lokomotivet. De fik det transporteret til klubbens værksted for at sætte det i køreklar stand. Det brugte de 8 år til. Fra 1980 og til år 2000 kørte det fast hver sommer turister Hornbækbanen, herefter blev det kørt til remisen på Rungsted Kyst, hvor man venter på en sponsor med penge til at få det køreklar igen.

                      Den mest berømte tur havde ”Nr. 14” den 11. juni 1994. Prins Henrik fejrede sin 60 års fødselsdag på Fredensborg slot. Alle gæsterne blev inviteret til at køre med veterantog til frokost på Kongeskibet ”Dannebrog” som lå ved kajen i Helsingør

Kilde: Anders Dørge, Nordsjællands Veterantog.

Han var fyrbøder på turen fra Fredensborg Helsingør.

Folder nummer 100

Sådan ser det gamle bageri ud i dag.

Beretning om Kertinge Bygade 11 Fortsat.

Den nye ejer i 1962 Ove Rasmussen blev født i 1919. Efter konfirmationen kom han i lære i et bageri på Nyborgvej i Odense. Hans forældre boede i Langtved ved Ullerslev. Her traf han en pige der tjente i Flødstrup Brugsforening. Efter brylluppet købte han et bageri i Trollegade, Kerteminde. Han blev anbefalet at købe et ”Landbageri” det blev bageriet i Gislev, men det gik ikke; Rigmor og Ove flyttede hjem til forældrene i Langtved. Ove fik arbejde på sin gamle læreplads på Nyborgvej. Efter en tid der flyttede de til Klintebjerg som bagersvend, familien boede i et hus næsten overfor. Klintebjerg med havn og vand var alletiders legeplads for deres børn.

I 1954 flyttede de til bageriet i Kertinge, hvor Ove blev svend hos bager Jørgensen. I 1962 besluttede Alfred Jørgensen at gå på pension og Ove købte bageriet som han drev til 1971.

Bageriet blev nedlagt, og en søn Bjarne startede cykelforretning, som han drev fra 1971 til 1973, hvorefter han flyttede forretningen til Langeskov.

Ove Rasmussen blev boende i ejendommen til 1. maj 1978 hvor han solgte til et Kollektiv bestående af Susanne Knudsen, Ida Holm Mortensen, Hanne Clausen, Leif Enevig, Lars Nielsen og Jens Kristensen.

Efter overtagelsen gik man i gang med at lave bageriet om til beboelse. Der skete ikke de store ændringer i rumfordelingen. Butikken blev ændret til spisestue. Butiksvinduet og indgangsdøren fra gaden blev erstattet af almindelige vinduer. Terrasso-gulvet blev belagt med kork. De oprindelige træpaneler er bevaret.

Indtil 1989 havde Ida Holm Mortensen værksted til keramisk produktion og kunstmaleri i det tidligere bageriværksted. På det tidspunkt blev det tidligere udhus i haven revet ned, og ny bygning med værksted og atelier blev opført.

I bagerværkstedet blev den murede bageovn taget ud, terrassogulvet blev forsynet med brugt bøgeparket og nye vinduer blev sat i. Lokalet blev indrettet til opholdsstue med musikrum og systue.

Der er løbende skiftet vinduer og gulve, men ombygningen har været nænsom. Flere af bageriets rumfunktioner kan stadig spores: ”Melrummet” med jernlågen til marengsovnen er intakt, ”Hæverummet” er blevet til skabsniche. Brødspaderne og rugbrødsstemplet findes endnu i lokalerne.

Den 1. januar 2017 overtog Ida Holm Mortensen og Jens Kristensen ejendommen i sin helhed. Ida Holm Mortensen fortsatte sin virksomhed som kunstmaler og keramiker i værkstedsbygningen, samtidig med at hun indrettede                                                        udstillingsrum i de gamle lokaler

 Kilde: Erik Rasmussen, Ida Holm Mortensen, Jens Kristensen og Lokalarkivet.