Atomaffald Nej Tak

Skrevet af Ingeniøren, d. 07-06-2012

Udlandet nægter at røre Risøs atomskrot
Både Videnskabsministeriet og Dansk Dekommissionering har i årevis forsøgt at eksportere radioaktivt brændsel fra Risøs forskningsreaktorer. Men ingen lande vil have det.

Selv om EU har givet Danmark grønt lys til at eksportere det radioaktive affald fra reaktorerne på Risø, har det vist sig, at de 233 kg forsøgsbrændsel kan blive svære at komme af med.

Trods den relativt lille mængde er det nemlig ikke lykkedes Videnskabsministeriet og Dansk Dekommissionering at finde et andet land, der kan eller vil modtage og opbevare det brugte brændsel fra de danske forskningsreaktorer.

Det fremgår af et referat fra et møde mellem borgmestrene fra de fem kommuner, der er udpeget som potentielle placeringer til depotet, og minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF).

»Det har vist sig vanskeligere, end man forventede. Mange lande har forbud mod at tage imod brændslet, eller der kan være politiske forhold, der ikke gør det muligt,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, der er administrerende direktør for Dansk Dekommissionering og selv deltog i mødet den 30 april.

Stort set siden Dansk Dekommissionering blev stiftet i 2003 som et statsligt selskab, har man forsøgt at finde en særlig ordning for brændslet, der indeholder store mængder langlivede isotoper. Årsagen er, at man med hjemmel i den oprindelige folketingsbeslutning skulle forsøge at eksportere brændslet.

»Vi har været i dialog med 3-5 lande på forskellige niveauer og sonderet mulighederne i OECD-regi. Men det har altså ikke kastet noget af sig,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, der af hensyn til kontakterne ikke vil fortælle, hvilke lande der er tale om.

Juridisk set er der fra dansk side intet til hinder for, at Danmark eksporterer affaldet. Andre lande er i øvrigt i samme situation, hvor man enten på grund af kraftproduktion eller forskning har genereret brændselsaffald fra atomreaktorer.

Håber på fælles europæisk løsning
EU har givet sin opbakning til ideen om at deles om byrden, og en gruppe på ti lande har allerede skabt organisationen European Repository Development Organisation, Erdo, der arbejder for en multinational løsning. De lande er blandt andet Østrig, Italien, Holland, Irland og Polen, og senest er også Danmark kommet med i arbejdsgruppen, fortæller talsmand Charles McCombie til ing.dk.

»Arbejdsgruppen skal udforske alle elementer, der er forbundet med multinationalt samarbejde inden for radioaktivt affald. Der er dog endnu ingen specifikke diskussioner om konkrete depoter i nogen af landene,« lyder det fra Charles McCombie.

I USA har flere delstater delt opgaven mellem sig. I Europa er det hidtil kun Luxembourg og Belgien, der har noget lignende. De to lande indgået en bilateral aftale, hvor sidstnævnte tager mod radioaktivt affald fra Luxembourg.
Der er med andre ord et stykke vej, før et fælles europæisk depot er en realitet. Hos Dansk Dekommissionering er der alligevel optimisme at spore.
Ole Kastbjerg Nielsen håber, at samarbejdet i Erdo-regi kan føre til en regional løsning. Samtidig er der stadig gang i bilaterale forhandlinger, fortæller han.

»Jeg er nok mere optimistisk nu, end jeg var for et par år siden. Men der er stadig et stykke vej endnu til, der er fundet en løsning,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Indtil videre ligger affaldet hos Forskningscenter Risø, og der bliver det, indtil der er fundet en løsning, eller politikerne ændrer beslutningen. Sker det ikke, vil det få konsekvenser for det danske depot, for i så fald skal et terrænnært depot kombineres med et dybt borehul til det langlivede affald.

»Sikkerhedsmæssigt er det ikke noget problem. Men det vil helt klart påvirke omkostningerne for anlægget af depotet og gøre det dyrere,« lyder det fra Ole Kastbjerg Nielsen, der dog ikke kan sætte tal på omkostningen.

Skrevet af Ministeren, d. 07-06-2012

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 588 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Jørn Dohrmann (DF).

Spørgsmål nr. 588:
”Hvad kan ministeren oplyse om arbejdet med at finde deponeringssteder i Danmark til atomaffald fra Risø, herunder om det stadig er under overvejelse at deponere affaldet ved Kertinge Mark? Hvornår forventes en afgørelse om, hvor affaldet skal deponeres?”

Svar:
Den tidligere regering offentliggjorde resultaterne af forstudierne vedr. slutde-potet i maj 2011. Forstudierne vedrørte udformningen af et depot, transport af affaldet og mulige geografiske placeringer.

Samtidigt med offentliggørelsen af forstudierne offentliggjordes et af Dansk Dekommissionering, GEUS og Statens Institut for Strålebeskyttelse udarbejdet notat, som peger på de 6 bedst egnede lokaliteter.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har stået for den regionale, geologiske kortlægning ud fra eksisterende data, og har på baggrund heraf peget på 22 mulige placeringer.

Arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik
på etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald har herefter igangsat de såkaldte omegnsstudier, som skal resultere i, at de oprindeligt 6 udpegede områder reduceres til 2-3. Omegnsstudierne skal bl.a. afdække planlægningsmæssige fordele og ulemper ved en placering i de potentielle områder. De involverede kommuner - herunder også Kerteminde Kommune - vil blive inddraget i denne proces, som ventes at være afsluttet i efteråret 2012. I processen får kommunerne lejlighed til at supplere de oplysninger, som allerede foreligger for de enkelte områder, ligesom der nogle steder vil blive foretaget yderligere boringer for at være sikker på, at de geologiske for-hold også er som forventet.

På baggrund af dette arbejde vil den tværministerielle arbejdsgruppe udarbej-de en indstilling om, hvilke 2-3 områder blandt de 6 udpegede, arbejdsgruppen finder, er mest egnede til videre undersøgelser. Herefter udarbejdes forslag til en projekteringslov, hvor man reserverer de pågældende områder med henblik på en grundig udredning, inkl. VVM, offentlig høringsfase m.v. I denne fase vil der forventeligt blive foretaget yderligere boringer de pågældende steder, så man skaber sikkerhed for, at undergrunden også er, som forstudierne og den efterfølgende vurdering har indikeret. Først herefter træffes der beslutning om anlæggets endelige placering, og der fremsættes forslag til en egentlig anlægslov. Anlægsloven ventes fremsat i 2016.

Med venlig hilsen

Astrid Krag / Tove Kjeldsen

Skrevet af Ingeniøren, d. 07-06-2012

Muslinger og tyskere bliver brugt som argumenter mod atomskrot
Fem kommuner er kandidater til at opbevare af det danske atomskrot. Men kommunerne vil ikke have affaldet og bruger alle undskyldninger i kampen mod depotet. Professor kalder hele depot-sagen for 'det nye IC4'.

Hvad har en muslingeeksportør, tyske sommerhusgæster, Roskildes udvikling, søtransport til Bornholm og drikkevandsressourcer i Kerteminde med hinanden at gøre?

Umiddelbart ikke meget, skulle man måske tro. Og dog. Alle indgår nemlig som elementer i fem borgmestres argumentation for, hvorfor netop deres kommuner ikke skal lægge undergrund til placeringen af 10.000 m3 dansk atomskrot.

Det er et klart tilfælde af ’ikke i min baghave’, mener Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet. Ing.dk har vist ham et notat fra et møde mellem borgmestrene og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

»Den retorik vil kun blive værre, jo længere i processen vi kommer. Senere vil borgmestrene pludselig interessere sig for frøer, småfugle og den slags for at slippe for depotet. Men det er sådan set indlysende nok, for det er på ingen måde en vindersag, det her,« siger Peter Pagh.

Som vi tidligere vi har beskrevet, har sagen om det kommende depot til det danske atomskrot stort ’møgsags-potentiale’. Ingen, der kan opbevare affaldet, gider have det, og i marts 2011 kunne ing.dk afsløre, at fire ministerier i årevis havde kæmpet internt for at slippe for sagen.

Grøn Bornholm rimer ikke på atomskrot
Senest har borgmestre klaget deres nød over for den ansvarlige minister, Astrid Krag, (SF). Det skete den 30. april. Et møde, der var fuldt af forklaringer fra borgmestrene. Som fra Niels Viggo Lynghøj (S), Struer:

»Tæt på Hvidbjerg er der en muslingeeksportør, som er bekymret for sin virksomhed. Sommerhusudlejerne har også udtrykt bekymring - især i forhold til udlejning til kunder fra Tyskland,« lød det fra borgmesteren på mødet ifølge referatet.

Også Bornholm var i offensiven over for udsigten til at lægge grundfjeld til et slutdepot.

»Der ligger en stor signalværdi i søtransport til Bornholm, som ikke matcher med det store arbejde, der er lagt i at få øen til at fremstå som en ’grøn ø’. Desuden vil en placering på Bornholm sætte erhvervsudviklingen i stå,« sagde borgmester Winnie Grosbøll (S) ifølge referatet.

Professor: Symbolsk pjat at bygge eget atomdepot
Borgmestrene får meget sympati fra Peter Pagh, der kalder hele depot-sagen for 'den næste IC4-sag'. Han mener, det er vanvittigt, at politikerne absolut insisterer på at bygge et unikt dansk anlæg frem for at eksportere affaldet til at andet land, der i forvejen har et anlæg, for ikke at tale om ekspertisen.

»Det gør vi jo med slagger fra affaldsforbrændingerne, for at nævne et eksempel. Det, at vi absolut skal bygge vores eget anlæg, er noget symbolsk pjat og ikke båret af nogen som helst faktuel substans. Det er religion og et moralsk korstog,« siger Peter Pagh.

Skrevet af Elsebeth Juncker, Vejle, d. 30-04-2012

Jeg vil herved gerne støtte protesterne mod atomaffald på Kertinge Mark. I dette naturskønne og ret tæt befolkede område. I Tyskland er atomaffaldet deponeret i en gammel salthorst - langt under jorden - ved Gorleben i et ret tyndt befolket område på Lüneburger Heide. Hvad med Mønsted kalkgruber - el. tæt på Risø, hvor affaldet er produceret?

Skrevet af Sogneportalen, d. 30-04-2012

Atom-møde gik ikke som håbet

De fem kommuner, der er udpeget som muligt slutdepot for Risø's atomaffald var til formiddag til møde med sundhedsministeren. Men det gik ikke som borgmesteren havde håbet.

Det er ikke just en glad borgmester Kjerteminde Avis fangede på vej hjem i toget - efter møde med sundhedsminister Astrid Krag (F) om atomaffaldsdepotet.

- Det gik ikke så godt som det kunne have gået. Vi ville gerne have haft man undersøger muligheden om eksport. Men ministeren holder sig meget stramt til Folketingsbeslutningen fra 2003, siger Sonja Rasmussen (u.p.).

De fem kommuner, der er blevet udpeget til muligvis at kunne opbevare atomaffaldet, så gerne, at muligheden for at sende affaldet ud af landet blev undersøgt nærmere. Ifølge Sonja Rasmussen er der nemlig kommet et EU direktiv, hvor der ikke længere bliver set nær så stramt på reglerne om atomaffaldseksport. Men det var sundhedsministeren ikke lydhør overfor.

- Vi skal fortsætte kampen. Vi ved jo at bl.a. Tyskland har en hel industri, der tager sig af atomaffald. Det har man aldrig haft i Danmark, så hvorfor ikke lade "eksperterne" tage sig af det, spørger Sonja Rasmussen.

Mødet, der blev holdt her til formiddag, har efterhånden været et år forsinket, men nu er da der i det mindste kontakt. Så nu skal de fem kommuner bruge kræfterne på at bearbejde de rette Folketingspolitikere og have kontakt til flere eksperter.

Hen over sensommeren kommer der et nyt oplæg fra Folketinget, hvor de seks mulige depotsteder skal ned på 2-3.

Skrevet af Sogneportalen, d. 30-04-2012

Atomaffladsdepot endelig til diskussion

Bliver Kertinge Mark taget af bordet som muligt slutdepot til atomaffald?

Seks områder skal ned på 2 eller 3. Atomaffaldet fra Risø er endelig omdrejningspunkt for et møde mellem de fem kommuner og sundhedsministeren.

Kl. 10 mødes repræsentanter fra de fem kommuner, der er udpeget til at kunne opbevare Risø's atomaffald, med sundhedsminister Astrid Krag (F).

Mødet er blevet næsten et år forsinket, men i dag bliver de seks områder sandsynligvis barberet ned til 2 eller 3.

Det er Kertinge Mark, der er i "farezonen" i Kerteminde Kommune. Men ingen af de fem kommuner vil have affaldet, og har gentagende gange udtalt, at de holder sammen.

Ifølge ministeriet kan atomaffaldet ikke blive på Risø, da området er "mindre egnet" som slutdepot.

Skrevet af Sogneportalen, d. 30-04-2012

Atomaffladsdepot endelig til diskussion

Skrevet af maarten bijl, d. 19-03-2012

Risø's atomaffald skal blive på Risø...eventuel planlagt erhvervs park på Risø, som er grunden til at udkants Danmark skal have affaldet, skal i stedet for flyttes til udkants Danmark! Hvor svært kan det være!

Skrevet af Ingeniøren, d. 04-03-2012

71 procent af deltagerne i en afstemning på ing.dk mener, at den største reaktor på Risø, DR3, bør henligge i 120 år. Det vil være bedre end at bruge 300 millioner kroner på at rive den ned nu, lyder det.

Skrevet af fra Fyens Stift, d. 04-03-2012

Skrevet af Skrevet af Infogruppen, d. 03-12-2011

Skrevet af Sogneportalen, d. 23-11-2011

Borgmestre presser på for nyt atom-møde

Skrevet af Sogneportalen, d. 11-09-2011

Derfor skal atomaffaldet væk fra Risø

Skrevet af Sogneportalen, d. 11-09-2011

Atomaffaldsmøde aflyst

Møde med Bertel Haarder er aflyst - mon han stadig er minister i næste måned?

Først sagde Bertel Haarder nej. Så sagde han ja til at mødes med borgmester Sonja Rasmussen og fire andre borgmestre om placeringen af atomaffaldet fra Risø. Men nu er folketingsvalget kommet imellem. Og mødet er udskudt. I bedste fald. Måske er det helt aflyst.

Borgmester Sonja Rasmussen (u.p.) skulle – sammen med fire andre borgmestre – snart have været til møde med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) om atomaffaldet fra Risø. Egentlig havde Bertel Haarder sagt nej til at møde borgmestrene fra de fem kommuner, som er blevet udpeget som mulige steder at placere det radioaktive affald fra Risø.

Ministeriet afviste i et brev 15. august borgmestrenes krav om et møde. Men 10 dage senere – efter en ny og kraftigere henvendelse fra de fem borgmestre – dumpede der så pludselig en invitation ind fra Bertel Haarder.

Mødet usikkert
Mødet mellem de fem borgmestre og Bertel Haarder skulle have været holdt i den allernærmeste fremtid. Men det er nu aflyst på grund af folketingsvalget, oplyser borgmester Sonja Rasmussen.

”Men så tager vi det efter valget”, siger Sonja Rasmussen.

Men om mødet overhovedet bliver til noget og med hvem, er dermed usikkert. Efter alle meningsmålinger at dømme vil der nemlig efter valget være en ny indenrigs- og sundhedsminister.

22 steder blev til seks.
Oprindelig havde eksperter udpeget 22 steder i Danmark som mulige placeringer af det radioaktive affald fra Risø – deriblandt Risø selv. I maj blev det indskrænket til seks steder. Deriblandt ikke Risø. Men til gengæld Kertinge Mark.

”Og hvad skete der lige dér? Hvorfor kan det egentlig ikke bare blive på Risø? Det har vi aldrig fået en forklaring på”, siger Sonja Rasmussen, der havde planlagt på mødet med Bertel Haarder at aflevere de 8.255 protestunderskrifter mod at placere et atomaffalds-depot på Kertinge Mark i Kerteminde Kommune

Kertinge Mark i Kerteminde Kommune er den ene af seks muligheder, som ministeriet nu arbejder med som radioaktivt affalds-depot. De fem andre steder er Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn i Lolland Kommune, Hvidbjerg i Struer Kommune, Thise og Skive Vest – begge i Skive Kommune.

Skrevet af Sogneportalen, d. 16-08-2011

Borgmestre får nej til møde om atomaffald