Atomaffald Nej Tak

Skrevet af fra Kjerteminde Avis (c), d. 23-11-2012

Atomaffaldets skæbne er uvis

Så meget er sikkert med hensyn til et kommende atomaffaldsdepot, at intet er sikkert. Havner affaldet på en indenrigs- eller udenrigs destination. Skal det deponeres over eller under jorden. Mulighederne står åbne, men meget tyder på, at Kertinge Mark klarer frisag.

Fyens Stiftstidende citerer torsdag den 22. november sundhedsminister Astrid Krag for at udtale, at hun er åben over for at undersøge muligheder for at eksportere atomaffaldet. En mulighed, hun ellers har været afvisende over for.

Annette Vilhelmsen, formand for SF og Steen Gade, der er SF’s energi- og Klimaordfører bekræfter, at også SF er parat til at se på eksportmulighederne, men Steen Gade understreger, at dette kræver en ny politisk beslutning.

Ikke nødvendigvis et depot under jorden
Steen Gade tilføjer, at det er en misforståelse at tro, at atomaffaldet nødvendigvis skal graves ned. Der er en åbne muligheder for at placere anlægget over jorden, siger han. – Processen mellem Folketingets partier er endnu ikke afsluttet, men meget tyder således på, at Kertinge Mark slipper fri.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 6, d. 17-11-2012

6 Spørgsmålet om reversibilitet er vigtigt

Hensynet til fremtidige generationer samt efterlevelse af forsigtighedsprincippet er vigtigt, hvilket taler for mellemlagring efterfulgt af et reversibelt slutdepot. Det er lettere at få accept af metodevalg samt indgå samarbejde med en kommune om deponeringslokalitet, hvis det er muligt at hente affaldet op igen, såfremt noget går galt, eller hvis bedre håndteringsmuligheder dukker op. Samtidig skal et slutdepot kunne forsegles, hvis der tages beslutning om det, og uden overvågning være fuldstændig sikkert på langt sigt.

Kommende generationer må ikke blive udsat for risiko på grund af et ringe depotprogram med henvisning til, at det er vores generation, som må tage ansvaret på sig.

Opfordring til nationalpolitisk handling

Nærværende forslag til atomaffaldsprogram ønskes medtaget og anvendt i kommende politiske diskussioner om det danske atomaffaldsprograms fremtid. Vi ønsker, som vi blev stillet i udsigt tilbage i 2003, at hele civilsamfundet bliver involveret i processen. Gennem vores netværk i ind- og udland ønsker vi at bidrage med viden til en fremadrettet konstruktiv proces samt en bæredygtig løsning på deponering af atomaffald.

Grundstenen i alle atomaffaldsprogrammer er, at langsigtet sikkerhed kommer i første række og at de kommende generationer ikke bliver belastet af nutidens beslutninger. Lad os indlede et nordisk samarbejde, hvor vi blandt andet kan hente erfaringer fra Sverige og Finland, der har langt mere erfaring på dette område, end vi har.

november 2012

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 5, d. 17-11-2012

Det langlivede mellemaktive affald udgør et problem i flere henseender: På den ene side bør ikke for meget af dette affald havne i et slutdepot for lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald. Dette er desværre sket i Sverige. Ved en fejltagelse er for mange af isotoperne C-14 og Pu-239 endt i SFR. Derfor udstrækkes sikkerhedsanalysen for SFR nu således, at atomkraftindustrien må påvise, at affaldet er sikkert i 100.000 år i stedet for i 10.000 år. Dette skal ses i lyset af, at stort set alt affald i SFR skal være klinget af efter ca. 500 år. Det indebærer, at når der er placeret for meget langlivet mellemaktivt affald i SFR, får det umiddelbar betydning for, hvordan sikkerhedsanalysen skal foretages.

På den anden side er det svært at måle mængderne af langlivet mellemaktivt affald, hvis det er placeret i emballage – f.eks. i en tønde. Konsekvensen er, at der findes et stort antal tønder i Studsvik, der ikke kan anbringes i SFR, fordi det ikke i tilstrækkelig grad er klarlagt, hvor meget langlivet affald, de rummer. Af forsigtighedsgrunde skal de derfor placeres i den fremtidige slutdeponering for langlivet mellemradioaktivt affald til trods for, at de mange tønder formodentligt kun indeholder lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald og følgelig i princippet ville kunne placeres i SFR. Affaldet i tønderne kommer i første række fra tidlig kerneteknisk aktivitet og forskning, bl.a. i Studsvik. Tidsmæssigt og som aktivitet kan dette sammenlignes med den type virksomhed, der foregik i Risø Forsøgscenter.

4 Valg af deponimetode

Valget af den korrekte slutdeponimetode – et valg, der endnu ikke er foretaget i Danmark - må komme før pladsvalget. Et depotprojekt må først fastslå, hvor sikkert det skal være og derefter vise det ved hjælp af et detaljeret koncept. Til dette koncept kan der derefter kobles krav til geologiske og hydrologiske forhold, som herefter vil være grundlaget for en dialog med de kommuner, der råder over egnede forhold.

5 Valg af lokalitet for et slutdepot

Valget af lokalitet for et slutdepot må bygge på frivillighed. Hvis forarbejdet er gjort på en sådan måde, at det vækker tillid, er muligheden for succes større. Valget af lokalitet for et slutdepot for atomaffald er svært, men et valg, som ikke bygger på frivillighed, vil aldrig lykkes. Det har man som tidligere nævnt erfaringer med i andre lande. I Sverige og Finland er der i lovgivningen indføjet en kommunal vetoret. En tilsvarende ret bør indskrives i dansk lovgivning, eftersom det forekommer urimeligt, at danskerne på dette område skal have færre rettigheder end deres svenske og finske medborgere. Vetoretten sikrer desuden, at parterne i atomaffaldsprocessen stilles lige og kan motivere staten til mere borgerinddragelse, end det hidtil er sket. Men princippet om borgerinddragelse relaterer sig ikke kun til folk i Danmark: Det danske slutdeponeringsprogram kan have grænseoverskridende miljøkonsekvenser og falder derfor ind under Espoo-konventionen. Af samme grund er det vigtigt, at slutdeponeringsprogrammet tager hensyn til synspunkter, der kommer fra nabolande.

I forbindelse med den kommunale involvering i slutdepotplaceringen, vil kommunerne som i al anden planlægning skulle foretage en afvejning i forhold til andre interesser f.eks. de erhvervsmæssige indenfor affaldshåndtering, fødevareproduktion og turisme, men også psykologiske faktorer vil indgå i afvejningen. Afhængig af valg af deponimetode vil de geologiske forhold få større eller mindre betydning for, hvor et evt. depot kan placeres. Et mellemlager – som f.eks. i Holland - åbner fuldt op for placeringsmulighederne, da geologien ikke spiller nogen rolle.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 4, d. 17-11-2012

3 Afklaring af atomaffaldets farlighedsgrad

Hvis man tager udgangspunkt i det svenske program, bør det radioaktive affald opdeles i tre kategorier med henblik på at placeres i tre forskellige slutdepottyper: For det første har man det lavaktive og kortlivede mellemaktive affald, i hvilket de fleste isotoper klinger af i løbet af ca. 500 år. Volumenmæssigt udgør det hovedparten af affaldet og har sit eget depot. I Sverige har denne type slutdepot (SFR = slutförvar för kortlivat radioaktivt avfall) fungeret siden 1988 ved atomkraftværket i Forsmark. Slutdepotet planlægges at skulle udbygges for at kunne håndtere affald fra nedrivningen af de svenske atomkraftværker. SFR ligger i 50 meters dybde i granitbjerggrund og er opdelt i forskellige sektioner for at kunne klare forskellige typer affald. Selvom affaldet i princippet skal være sikkert efter ca. 500 år, må der ikke desto mindre foretages en sikkerhedsanalyse med en tidshorisont på op til 10.000 år for at man kan være sikker på, at de mest langlivede isotoper, som man ikke kan undgå havner i slutdepotet, ikke udgør et problem.

For det andet har man det mest højaktive og langlivede affald. I Sverige består dette af anvendt kernebrændsel og for at kunne deponere det, har den svenske atomkraftindustri i 2011 ansøgt om at bygge et slutdepot efter den såkaldte KBS-metode. Metoden indebærer, at det anvendte kernebrændsel kapsles ind i kobber og omgives af bentonitler, når det deponeres i tunneller i 500 meters dybde i granitbjerggrund. I anvendt atombrændsel er meget af radioaktiviteten klinget af efter 1.000 år, men slutdeponeringen må alligevel isolere affaldet fra mennesker og miljø i hundredetusinder af år, eftersom der findes meget langlivede isotoper i det bestrålede brændsel. I Sverige ligger det anvendte brændsel i vandbassiner i et underjordisk mellemlager ved atomkraftværket i Oskarshamn, CLAB (=centralt mellanlager för använt kärnbränsle). Her anbringes også bestrålede brændselsstave fra den forskningsvirksomhed, der foregår i atomforskningsanlægget i Studsvik – et anlæg, der kan sammenlignes med forskningscentret på Risø.

På Risø ligger der for tiden ca. 230 kg bestrålet brændsel, som skal deponeres. Dette er højradioaktivt affald, der skal holdes adskilt fra alt det andet affald, men for hvilket der endnu ikke er fundet en løsning. Imidlertid findes der i forstudierne til Folketingets beslutningsgrundlag indikationer for, at det højradioaktive affald skal placeres samme sted som det lav- og mellemaktive atomaffald. I lyset af de svenske erfaringer er dette uacceptabelt.

For det tredje findes der det langlivede mellemaktive affald. Dette affald indeholder for store mængder langlivede isotoper til at kunne placeres i et slutdepot for lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald. I Sverige samles dette affald ved atomkraftværkerne og i Studsvik, mens man afventer, at der bygges et særskilt slutdepot for langlivet mellemaktivt affald. Endnu er der ikke udpeget en metode eller et sted til denne deponering, men en mulighed er deponering på 500 meters dybde i tunneller i tilknytning til et eventuelt depot for anvendt kernebrændsel.

Det langlivede mellemaktive affald udgør et problem i flere henseender: På den ene side bør ikke for meget af dette affald havne i et slutdepot for lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald. Dette er desværre sket i Sverige. Ved en fejltagelse er for mange af isotoperne C-14 og Pu-239 endt i SFR. Derfor udstrækkes sikkerhedsanalysen for SFR nu således, at atomkraftindustrien må påvise, at affaldet er sikkert i 100.000 år i stedet for i 10.000 år. Dette skal ses i lyset af, at stort set alt affald i SFR skal være klinget af efter ca. 500 år. Det indebærer, at når der er placeret for meget langlivet mellemaktivt affald i SFR, får det umiddelbar betydning for, hvordan sikkerhedsanalysen skal foretages.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 3, d. 17-11-2012

1b Oprettelsen af en atomaffaldsfond

Formålet med fonden er efter svensk forbillede at finansiere deponeringen af det radioaktive affald, så fremtidige generationer ikke bliver belastet, selvom et slutdepot måske først skal bygges om hundrede år. Der bør derfor hensættes penge til en fond, der er øremærket til finansieringen af depotet, således at finansieringen er på plads på det tidspunkt, hvor det oprindeligt var meningen, slutdepotet skulle stå færdigt. Derudover skal fonden finansiere aktiv medinddragelse af berørte kommuner samt miljøorganisationer i atomaffaldsprogrammet.

2 Fastlæggelse af sikkerhedskriterier for et depot

Der skal være nøjagtige kriterier for den langsigtede sikkerhed. I Dansk Dekommissionerings tidligere arbejde henvises der til Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA’s kriterier, men de er sat meget lavt, så alle lande, selv de med meget lave miljøambitioner, stilles tilfredse. Danmark bør i stedet opstille mindst lige så strenge krav som de bedste udenlandske atomaffaldsprogrammer. Her giver det mening at sammenligne de danske planer med det mangeårige svenske arbejde med slutdeponering. I Sverige er der nemlig i de forskellige nuklearforskningsanlæg produceret samme type radioaktivt affald som på Risø.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 2, d. 17-11-2012

Et nyt atomaffaldsprogram kort fortalt

1a Etablering af et mellemlager

Der er brug for en ”time out” og at starte forfra. På et tidspunkt, hvor man er godt på vej til at vælge en specifik lokalitet for et slutdepot for radioaktivt affald, er et bæredygtigt depotkoncept stadigvæk ikke på plads. Udenlandske eksperter har kritiseret Dansk Dekommissionerings depotkoncept for at bygge på forkerte forudsætninger, fordi det ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald: Den planlagte danske slutdeponering skal være sikker i op til 500 år, men i så fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i depotet. Depotet lever heller ikke op til de svenske sikkerhedsstandarder, først og fremmest fordi sikkerhedsanalyserne ikke er grundige nok.

Imidlertid kan det tage mange år, før den teknik, der skal til for at kunne bygge et slutdepot, er tilgængelig. For tiden eksisterer der kun et enkelt slutdepot i verden – WIPP i USA – og dér placeres affaldet i saltformationer under jorden. Det er ikke rimeligt, at Danmark bliver det første land i verden, der bygger et slutdepot i almindelig undergrund for alle de affaldstyper, der findes på Risø. Frem til den endelige beslutning bliver taget, bør der derfor - med inspiration fra bl.a. Holland - bygges et nyt moderne mellemlager, der skal holde i ca. hundrede år. Den primære forskel på et mellemlager og et slutdepot er, at man ved mellemlagring opretholder et tilsyn med affaldet samt har bedre mulighed for at fremtage enkelte affaldssegmenter og behandle dem med nyeste teknologi og viden. Prisen på etablering af et mellemlager er desuden væsentligt lavere end et nedgravet slutdepot, ligesom eksisterende faciliteter formentlig fortsat vil kunne anvendes.

Sideløbende med mellemlagringen af atomaffaldet er det muligt at trække på de bedste internationale erfaringer på atomaffaldsområdet med henblik på arbejdet med at undersøge mulighederne for at deponere det resterende langlivede mellemradioaktive affald. Når affaldet anbringes i mellemlageret er det vigtigt, at det kortlægges og dokumenteres bedst muligt. Og et mellemlager, der indeholder anvendt eller bestrålet brændsel, skal selvfølgelig have tilstrækkelig fysisk beskyttelse.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald - del 1, d. 17-11-2012

Tid til timeout for det danske atomaffaldsprogram
Efter høringen d. 22. oktober på Børsen i København og den efterfølgende reaktion fra de politiske partier er det tydeligt, at det danske atomaffaldsprogram er kørt af sporet og har brug for en timeout. Den landspolitiske enighed om atomaffaldshåndteringen eksisterer ikke længere, forskellige interesseorganisationer tvivler på programmets sammensætning og retning, og sidst men ikke mindst, ønsker ingen af de fem berørte kommuner at lægge jord til et atomaffaldsdepot.
Situationen er ikke overraskende – nærmest forventelig med den proces der hidtil er fulgt. Tilsvarende er sket i blandt andet England, Canada og USA, hvor man har valgt at starte forfra. Det kan undre, at man i Danmark ikke har taget ved lære og tilrettelagt en proces, der med langt større sandsynlighed ville kunne føre til en fornuftig løsning på det danske atomaffaldsproblem.
I det følgende ønsker vi (underskriverne af dette dokument) at skitsere et nyt atomaffaldsprogram, som vi vil opfordre Folketinget til at vælge som erstatning for det nu kuldsejlede program. Forslaget er på en lang række områder mere ambitiøst end det hidtidige bl.a. i forhold til hensynet til fremtidige generationer herunder miljøsikkerhed, finansiering og handlemuligheder i forhold til den forventede teknologiudvikling, men også i forhold til de berørte kommuner og deres borgere. I Danmark har vi generelt set en ambition om at blive verdens førende inden for de fleste af de områder, vi beskæftiger os med. Dette bør også være ambitionen for den måde, vi håndterer det danske atomaffald på. En grundforudsætning for et dansk depotkoncept for radioaktivt affald bør være, at det bør være verdensledende med hensyn til miljøhensyn og langsigtet bæredygtighed. I Sverige har man et af verdens mest ambitiøse atomaffaldsprogrammer og det danske program bør leve op til mindst lige så høje krav om langsigtet miljøsikkerhed. Vi tror derfor på, at vores forslag til nyt atomaffaldsprogram kan bringe Danmark i en førerposition på dette område.

Skrevet af Borgergrupperne imod atomaffald, d. 17-11-2012

PRESSEMEDDELELSE

GØR SOM I HOLLAND: OPBEVAR ATOMAFFALD SIKKERT PÅ JORDOVERFLADEN

Af hensyn til kommende generationer bør atomaffald placeres i et såkaldt mellemlager over jorden, så vores efterkommere kan holde øje med, at affaldet ikke lækker og skaber uoverskuelige forureningskatastrofer en gang i fremtiden.

Den løsning har man valgt i Holland, og en gruppe af borgere fra de fem kommuner, som er udset til at huse det radioaktive affald, har netop været på studietur til Holland for at undersøge, hvordan man i praksis håndterer det radioaktive affald.

"Man kan undre sig såre over, at beslutningsgrundlaget fra 2003 ikke gav mulighed for at undersøge et atomaffaldskoncept som det hollandske. For der er rigtig megen inspiration at hente til en forsvarlig løsning i Holland", siger Bendy Poulsen fra Struer, der var med i Holland og deltog ved høringen den 22. oktober.

I Holland opbevarer man affaldet i et såkaldt mellemlager i bygninger, som er forstærket med beton og som kan holde i 100 år - og med mulighed for at forlænge bygningernes levetid til 300 år, som er den tidshorisont man har sat for et slutdepot i Danmark. De hollandske erfaringer viser altså, at man kan opbevare affaldet forsvarligt og uafhængig af jordbundsforholdene, indtil man på et tidspunkt om 30, 50 eller 100 år har udviklet en teknologi, så man langt mere sikkert end i dag kan opbevare atomaffaldet i et såkaldt slutdepot. Eller at man til den tid internationalt har fundet frem til en fælles løsning for affaldsproblemerne.

I Holland har man valgt at opbevare affaldet i galvaniserede tromler og med en styring af luftfugtigheden i lokalerne, så risikoen for tæringer er reduceret betragteligt. Den mulighed kan man også gøre brug af med Risøs affald, som må pakkes om på grund af rusttæringer. Så længe affaldet opbevares tørt er risikoen for udslip næsten ikke eksisterende. Og det er en væsentlig grund til at man i Holland har valgt denne løsning. Ved nedgravning kan man derimod være sikker på, at vandet med tiden vil trænge ind til affaldet.

At Risø kan anvendes som mellemlager de næste 100 år uden problemer kom frem på høringen den 22.oktober og er en gentagelse af tidligere udmeldinger fra Dansk Dekommissionering. Når det ikke er taget med i overvejelserne er det fordi Folketinget for snart 10 år siden lagde sig fast på, at der skulle vælges en løsning med et såkaldt slutdepot - altså en nedgravning af affaldet. Det forudsatte dog, at det skulle ske i samarbejde med den kommune, der skulle huse depotet – en forudsætning der ikke kan opfyldes i og med at alle fem kommuner har takket nej til nej til at blive atomlosseplads.

"Vi stiller gerne vores nyvundne viden om de hollandske forhold til rådighed for politikere og eksperter, der arbejder med den danske affaldsproblematik. Og vi vil kraftigt opfordre til at "den hollandske model" seriøst indgår i overvejelserne”, udtaler Bendy Poulsen.
.
Sundhedsministeren sagde på konferencen den 22. oktober at vi af hensyn til vores efterkommere skulle grave affaldet ned i jorden. Nej - vi skal af hensyn til vores efterkommere opbevare det i et mellemlager på jordoverfladen, så kommende generationer kan holde øje med det. En nedgravning vil på et tidspunkt betyde at undergrunden forurenes med radioaktivitet til stor skade for vores efterkommere.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Bendy Poulsen, Struer, Tlf.: 21628031
Med venlig hilsen
Borgergrupperne imod atomaffald
Kerteminde, Lolland, Skive, Struer og Bornholm

Skrevet af Sogneportalen, d. 17-11-2012

Atom Posten er udkommet - den nye netavis om affaldet fra Risø

http://atomposten.wordpress.com/

Skrevet af fra Ingeniøren (C), d. 09-11-2012

Sverige vil opbevare atomskrot på Barsebäck
Alt imens danske politikere, borgergrupper og miljøfolk kæmper for at undgå et depot for dansk atomaffald i deres kommune, så er Barsebäck – lige på den anden side af Ørseund – i spil som svensk atomdepot.

Skrevet af fra Ingeniøren (C), d. 25-10-2012

Chef for atomaffald: Tegn på at vi kan sende brændsel til udlandet
For første gang åbner der sig nu muligheder for at sende det mest radioaktive af det danske atomaffald til udlandet i løbet af et par år. Udmeldingen kommer få timer før partierne skal give sundhedsministeren deres holdning til affaldets fremtid.

Efter intenst arbejde med at finde lande der vil tage mod Danmarks 233 kg langlivet atomaffald, såkaldt forsøgsbrændsel, så øjner direktøren for Dansk Dekommissionering Ole Kastberg Nielsen nu muligheder for at komme af med affaldet.

»Vi er tættere på en løsning, end vi har været før. Det ser ikke længere umuligt ud,« siger Ole Kastberg Nielsen, der kan forestille sig en løsning i løbet af et par år.

Han understreger dog, at intet er sikkert endnu, og vil ikke løfte sløret for, hvilke lande som Dansk Dekommissionering og Udenrigsministeriet har opnået positive forhandlinger med af frygt for at ødelægge dialogen. Men der har været dialog med syv til otte lande indtil videre.

»I samarbejde med Udenrigsministeriet har vi skabt kontakter gennem diplomatiske kanaler og vores internationale netværk, men hvilke lande der er tale om, vil jeg helst ikke afsløre endnu,« siger Ole Kastberg Nielsen.

De nye muligheder har åbnet sig gennem direkte kontakter med landene og ikke gennem den europæiske atomorganisation ERDO, som Danmark har meldt sig ind i for at arbejde mod et fælleseuropæisk slutdepot.

Ifølge Ole Kastberg Nielsen er arbejdet i Erdo en unik mulighed for at landene kan få erfaringer fra hinanden med håndtering af atomaffald, men oprettelsen af et fælles slutdepot i ERDO-regi har lange udsigter.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor rygterne svirrer om et politisk flertal for at stoppe arbejde med at finde et slutdepot i Danmark og i stedet koncentrere kræfterne om at få sendt affaldet til udlandet.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) gjorde det på en høring i Børssalen i København i mandags klart, at hun helst ser et dansk slutdepot til affaldet, og kalder det en udskydelse af problemet, hvis man vil forsøge at få det til udlandet eller lade det blive på Risø.

De 233 kg langlivet atomaffald er mest omdiskuteret, da der vil gå flere tusinde år, før det ikke længere udgør en sundhedsfare ved direkte eksponering til miljøet. Hvis man kan komme af med denne del af affaldet, så vil det gøre et slutdepot i Danmark langt billigere. Men Danmark ligger stadig inde med op til 10.000 kubikmeter atomskrot, som først vil være henfaldet i løbet af cirka 300 år. Det skal Danmark stadig finde en løsning på.

Skrevet af AtomAffald Infogruppen, d. 23-10-2012

Skrevet af fra TV2Fyn.dk (C), d. 23-10-2012

Høring om atomaffald

Mandag var der høring om atomaffaldet fra Risø, som der er planer om at placere i en eller flere kommuner, heriblandt Kerteminde. Den ansvarlige minister skuffede alle ved at forlade høringen før spørgetiden. En række folketingspolitikere, borgmestrene og borgere fra de fem kommuner var mandag eftermiddag mødt frem til høringen i Børsen i København.

Kertemindes borgmester, Sonja Rasmussen, løsgænger, rundede mødet af med at kritisere sundhedsminister Astrid Krag for at fastholde, at de fem kommuner er blevet inddraget i arbejdet.

- I referatet fra det første møde står, at en repræsentant fra en af de fem kommuner kunne deltage i arbejdet. Så det er direkte forkert, når Astrid Krag siger, at vi alle er med, sagde Sonja Rasmussen.

Hun er bekymret over det, hun kalder for uigennemsigtigheden i sagen. Quortrup: der er håb Ordstyrer ved høringen, Henrik Quortrup, vurderede efter mødet, at høringen havde bevæget flere politikere i retning af at sagen nu skal belyses grundigt.

- Hvis jeg var borgmester i en af dem fem kommuner ville jeg tage hjem med en anelse mere håb, sagde Quortrup.

Sundhedsminister Astrid Krag var til stede ved høringens start; men da hun havde holdt sin tale på cirka et kvarter, forlod hun mødet, inden deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål.

Det betegner Hnerik Quortrup som et uheldigt signal:

- Der kan jo være gode, saglige grunde til, at hun ikke kunne blive. Men havde jeg været hendes rådgiver, ville jeg have sagt, at hun skulle gøre alt i sin magt for at blive, sagde Henrik Quortrup.

Se videoklip med Sonja Rasmussen og Henrik Quortrup foroven i artiklen.

Skrevet af AtomAffald Infogruppen, d. 23-10-2012

Høringen om atomaffalds-depoterne sendes direkte på TV2s regioner
Fire af TV 2s regioner er gået sammen om at sende høringen om placeringen af atomaffald direkte på den regionale kanal.
De fire regioner er TV 2/Øst, TV Midtvest, TV 2/Fyn og TV 2/Bornholm. I de fire regioner ligger de mulige placeringer for slutdepotet af atomaffald.

Høringen foregår den 22. oktober på Børsen i København, hvor bla. sundhedsminister Astrid Krag og borgmestrene fra kommunerne taler. Høringen er arrangeret af de fem kommuner, hvor slutdepotet kan placeres; Lolland, Struer, Skive, Kerteminde og Bornholm.

Høringen sendes direkte på den regionale kanal fra kl. 12.30 og til kl. 16.00. Vært på programmet bliver Jacob Rytz fra TV 2/Fyn.

Transmissionen produceres af TV 2/Fyn som en fælles produktion for de fire TV 2-Regioner.

"Det er vores opfattelse, at det er kernen af, hvad vi også skal gøre på den nye regionale kanal," siger direktør Jan Jørgensen, TV 2/Bornholm.

"Det er et spørgsmål, som vitterligt har optaget lokalbefolkningen, og når der så kommer sådan en høring, så skal vi være der, så vores seere kan få indblik i debatten."

Skrevet af fra Kjerteminde Avis (C), d. 18-10-2012

Atomaffald til høring

Den 22. oktober afholdes der en høring om atomaffaldet, som de fem "atom-kommuner" står bag.

Politikere, presse og alle andre interesserede er inviteret, når atomaffladet fra Risø skal diskuteres i hele fire timer i Børssalen i København fra kl. 12-16.

Budskabet fra de fem kommuner er klar: De vil ikke have atomaffaldet - ligemeget hvad! De er især bekymrede for, at atomaffaldet skal graves ned, hvilket er udgangspunktet for, at netop Kerteminde, Lolland, Skive, Bornholm og Struer Kommuner er udvalgt som mulige slutdepoter. De fem kommuner mener, at atomaffaldet bør blive over jorden, så man kan holde øje med det...

I den fire timer lange høring er politisk kommentator Henrik Qvortrup ordstyrer, hvor bl.a. den ansvarlige minister, sundhedsminister Astrid Krag (SF), skal holde oplæg. Alle fem kommuner får mulighed for at komme med deres indlæg, ligesom der også kommer oplæg fra borgerrepræsentanter.

Høringen afsluttes med en paneldebat mellem kommunerepræsentanter, borgerrepræsentanter, eksperter, interesseorganisationer og politikere. Og til allersidst sluttes høringen af af Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen (u.p.)

Hele høringen bliver transmitteret på TV2 Fyn's regionale tv-station, TV Fyn.