DK-5300 Kerteminde

Papirløst Kølstrup/Kertinge

Alt om forsøget

APRILSNAR! 😀

Det brev I har fundet i jeres postkasse er bare en Aprilsnar delt ud af Juniorgruppen fra den lokale spejdergruppe 'Kirta'.

Håber I er med på spøgen...

Venlig hilsen Spejderne

Aprilsnar

Alt om forsøget

                                                                                        1. april 2008

Til alle postadresser i Kertinge/Kølstrup, 5300 Kerteminde

Snart slut med at modtage papirpost i Kertinge og Kølstrup

Som du sikkert allerede ved, har kerteminderne kunnet finde aktuelle, attraktive og lokale tilbud på web-postkassen.dk siden 19. januar. Ordningen har været så stor en succes, at alle husstande i Kertinge og Kølstrup, 5300 Kerteminde fremover også skal modtage al post i web-postkassen.dk

Forsøget er et pilotprojekt inden for den nationale miljøplan, som sigter mod 20 % reduktion af papir-forbruget. Projektet har kørt i længere tid i Svendborg og Kerteminde har grundet den meget snak om posthusets fremtid, også tilmeldt sig projektet. Både Svendborg og Kerteminde området bliver Danmarks første papirfrie kommuner allerede kort tid efter sommerferien.

Forsøget gælder udelukkende de postadresser, som i dag har en registreret opkobling til internettet.

Alle postkasser skal være væk før 2009

Da forsøget overflødiggør samtlige postkasser i Kerteminde og Kølstrup, bliver de indsamlet i takt med, at den enkelte postadresse holder op med at modtage post. Hvis du indtaster din adresse på koelstrup.dk, kan du se, hvornår din postadresse stopper med at modtage post. Desuden kan du se, hvor meget du kan få i kompensation for netop din gamle postkasse. Enkelte unikke postkasser bliver overdraget til Dansk Postkassemuseum, som tilbyder særlig høj kompensation.

Hvis du blot har en brevsprække, kan du søge om tilskud til at få lukket hullet.

Det skal du gøre nu

For at læse mere om ordningen og hvornår din postadresse bliver tilmeldt, skal du blot:

1. Gå ind på www.koelstrup.dk

2. Klik på ”Papirløst Kølstrup – alt om forsøget”

3. Indtast adressen på din postadresse og tryk ”Se din post”

Hvis du har spørgsmål

Du kan læse alt om den nye ordning på koelstrup.dk, men har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Venlig hilsen

Peter Ranslirpa

Web-postkassen.dk

Nyeste kommentarer

27.03 | 16:10

Fint vi lejer let telt den 5 juni Venlig hilsen Bendix

15.03 | 07:49

Kære Alle i Kølstrup. Her fra Ulriksholmvej 9 skal lyde et rigtig god forår ti...

23.11 | 16:25

Hej Kirsten Ja, men skriv på: http://www.123hjemmeside.dk/tl9/53259432 s...

20.11 | 08:51

Hej Jeg har tidligere modtaget jeres blad, men gør det ikke mere. Er...